Hop til hovedindholdet

Folkehøjskolernes Forening i DK logo

Bæredygtighedsseminar #4


Dato og tid

Mandag d. 1. oktober 2018 kl. 09:30 til tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 25. september 2018 kl. 09:00

Sted

Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling

Bæredygtighedsseminar #4


Arrangementsbeskrivelse

Højskolernes Bæredygtighedsseminar #4 er for alle der ønsker inspiration til, hvordan man kan hjælpe højskolerne i en mere bæredygtig retning. Dvs. Lærere, køkkenfolk, forstandere og andre interesserede og man behøver ikke at have deltaget før.  

Årets program byder på interessante oplægsholdere og inspirerende diskussioner, hvor du får mulighed for at tænke nye bæredygtighedstanker ind i din egen praksis som højskolemenneske, samt rykke din skole i en mere bæredygtig retning. Ud over det faglige program vil du også få mulighed for at netværke med en masse andre ildsjæle, som brænder for bæredygtig læring.

Mød blandt andre: 

Er vækst vejen frem? v/ Gregers Andersen, Københavns Universitet

Gregers Andersen er Kulturforsker ved Københavns Universitet, ivrig debattør og forfatter til bogen: Grænseløshedens kultur. Via oplæg og diskussion vil Gregers komme med et bud på, hvordan vi fanger de unges opmærksomhed for bæredygtighedsproblematikken, i en verden, hvor vækst tilsyneladende er den eneste vej frem.

Er der sammenhæng i bæredygtig livsstil og et lykkeligt liv? v/ Simon Elsborg Nygaard, forsker, Aarhus Universitet 

Mange mennesker tror på, at der findes en sammenhæng mellem lykke og bæredygtighed, men er det bare de frelste, som har brug for en ny religion eller er der noget om snakken? Simon vil, med udgangspunkt i sin forskning på området, belyse emnet fra flere sider. 

3 Hurtige indspark 

  • CONCITOs : GRO SELVv/ Synnøve Elisabeth Kjærlang & Martha Nørgaard 
  • Kloden Kalder v/ Jeppe Dyrendom Graugaard
  • Højskoleambassadørene og deres Bæredygtighedsarbejde v/ Sarah Hellebek

Konkrete idéer v/ Dig måske? 

Hele kurset er krydret med inspirerende små pitches, ”små inspirende dråber” lige til at tage med hjem til egen højskole eller egen undervisning. Har du en erfaring med at bringe bæredygtighed i spil, som virkede rigtig godt, hører vi meget gerne fra dig.  

Debat: Hvad skal på dagsorden fremover? 

Undervejs i programmet skal vi diskutere, hvad Højskolernes BæredygtighedsUdvalg skal sætte på dagsordenen fremover. Vi skal kigge på nye konkrete muligheder for at styre vores samarbejdet på bæredygtighedsområdet blandt højskolerne generelt, og vi vil arbejde med nye værktøj, der skal gøre det nemmere for dig at komme igennem med dine grønne idéer. 

Ville du nogen gange ønske at du kunne slippe forpligtelserne og selv tage på højskole? Så kom med på Bæredygtighedsseminar og få morgensamlinger, lækker mad, hyggestunder, smuk natur, hyggelige quizzer og et netværk du gerne vil være en del af. 

Kurset har mere end 12 timers undervisning fordelt på de to dage, og der vil være mulighed for vikardækning. Det endelige program følger i primo september.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >