Hop til hovedindholdet

Folkehøjskolernes Forening i DK logo

Aflyst: Musiklærernetværk for højskolelærere


Dato og tid

Torsdag d. 7. marts 2019 kl. 09:00 til fredag d. 8. marts 2019 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 19. februar 2019 kl. 09:00

Sted

Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18,, 4560 Vig Den Rytmiske Højskole
Jyderupvej 18,
4560 Vig

Aflyst: Musiklærernetværk for højskolelærere


Arrangementsbeskrivelse

Musiklærernetværk for højskolelærere.
Netværket HØJ-MUS-NET er et dynamisk netværk for musiklærere, der professionelt beskæftiger sig med at undervise i musik på Højskolen. Netværket vil være platform for at skabe relationer igennem erfaringsopsamling og vidensdeling inden for de mange forskellige hverdagspraksisser. 

Program for kurset
Torsdag 7. marts

10.45: Ankomst. Kaffe og brød, velkomst v. Stig Kaufmanas
11.00: “Fællessang og fællesskab” ved Stine Isaksen, Projektleder Sangens Hus.
Fortæller om, hvordan sang – særligt fællessang – skaber og signalerer fællesskaber mellem mennesker og dermed har medvirket til at påvirke samfundsudviklingen. Der vil være fokus på fællessangens rolle i det senmoderne samfund, særligt hvordan sangen både tilpasser sig og former de fællesskaber, som vi ser i dag. 
12.30: Frokost
13.30: 19. udgave af højskolesangbogen. v. Søren Launbjerg, Den Internationale Højskole og og medlem af højskolesangbogsudvalget
Arbejdet med en ny 19. udgave af Danmarks mest solgte bog er gået igang. Søren Launbjerg fortæller om arbejdet med at afgøre hvilke sange, der skal med i næste højskolesangbog, som udkommer i 2020.
14.30: Workshop om de nye fællessange. Vi afprøver en række sange, som overvejes til den nye højskolesangbog, og diskuterer efterfølgende deres egnethed til fællessang.
16.30: Lærerværelset, v. Stig Kaufmanas 
- Emner fra musiklærerens egen praksis.
18.00: Netværksmiddag
19.30: Workshop og koncert.  Kristian Rusbjerg Trio
21.30: Ost & rødvin.

Fredag 2. Marts 
08.30: Morgenmad. Værelserne forlades.
09.00: Morgensamling
09.30: Beatles.  Foredrag ved Per Wium, foredragsholder og forfatter
Per Wium er forfatter til bogen "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik". Per Wium fortæller om den musikalske rejse fra "She loves You" til det sidste album “Abbey Road”. Om “lyden af The Beatles”, om relationen Lennon/McCartney, om Harrisons kamp for at blive accepteret som sangskriver – og om Ringo Starr og hans unikke trommespil. Og ikke mindst om samarbejdet med producer, George Martin.
11.00: Soundpainting ved Ketil Duckert.
Workshop om Soundpainting, som er et tegnsprog, som en dirigent bruger til at kommunikere med sit ensemble, og det giver os en ny måde vi kan kommunikere på i musikken. Soundpainting er ikke bundet til en bestemt musikalsk genre eller type af ensemble - alle på tværs af niveau og musikalske præferencer kan have glæde af at lære det.
12.30: Fælles opsamling
13.00: Frokost
13.30: Afrejse

Kurset har et omfang på 12 timer og udløser vikartilskud. 

Ved spørgsmål vedrørende kurset kontakt Stig Kaufmanas, sk@drh.dk, øvrige spørgsmål kan rettes til Jakob Hvenegaard, jha@ffd.dk 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >