Indlæser
Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) 2022 - 2023
Dato og tid
Mandag d. 28. februar 2022 kl. 10:00 til mandag d. 2. januar 2023 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 4. februar 2022 kl. 23:00
Sted
Flere steder i landet,
Tjek link,
0000 Danmark
Flere steder i landet
Tjek link
0000 Danmark
Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) 2022 - 2023
Arrangementsbeskrivelse
HPU er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD
Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke højskolelæreren på tre niveauer:
- Som underviser og kostskolelærer
- Som deltager og medansvarlig i skolens udvikling
- Som repræsentant og eksponent for skoleformen
HPU er højskolernes pendant til gymnasiernes pædagogikum og sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af. HPU giver mulighed for at skabe et personligt netværk blandt højskolelærere og give udviklingsværktøjer, som kan have betydning både for højskolelæreres personlige karriereforløb og skoleformens sammenhængskraft.
Indhold
Kurset er bygget op af en række ugemoduler, der vil kombinere både teoretiske og praktiske indlæg. Oplæggene på modulerne vil blive holdt af udefrakommende fagfolk, lærere og forstandere på højskolerne samt af ansatte fra FFD. Foruden deltagelse i de fem moduler skal hver deltager lave et udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i egen hverdag og praksis, og reflektere dette i forhold til indholdet på HPU'en. Udviklingsprojektet skal udarbejdes i samarbejde med egen skole og skal fremlægges, debatteres og evalueres på det afsluttende modul.
Hvem kan deltage?
HPU'en henvender sig først og fremmest til højskolelærere, men i et begrænset omfang også til forstandere og andet pædagogisk personale i højskolen, der måtte have lyst til udvide deres forståelse af højskolens pædagogik, historie, tradition.
For at fuldføre HPU fordres deltagelse i mindst 90% af undervisningen samt gennemførsel og godkendelse af udviklingsprojektet.
Pris
Undervisningsafgiften der betales ved tilmelding til kurset dækker undervisningen.
Dertil kommer kost og logi på de fem moduler, der alle er organiseret som internatkurser og afholdes på forskellige højskoler. Den samlede udgift til kost og logi for kursets 5 uger er ca. 20.000 kr.
I forlængelse af tilmelding sendes en opkrævning på udgifter til kost og logi.
Den enkelte skole kan på baggrund af lærerens deltagelse søge om vikardækning svarende til 24 dage (ca. 1000 kr. pr. dag - 2015-niveau).
Kvalifikationstillæg
Lærere på ny løn, der har gennemført Højskolepædagogisk Uddannelse og modtaget kursusbevis, tildeles et varigt kvalifikationstillæg.
HPU 2022 - 2023
Kursusugerne for HPU 2022-2023 er følgende:
Modul I - Hvad er en højskole?
Uge 9: 28. februar - 4. marts 2022
Modul II: Højskolens dannelse
Uge 18: 2. maj - 6. maj 2022
Modul III: Højskolelærerens faglighed og undervisning
Uge 39: 26. september - 30. september 2022
Modul IV: Højskolen i verden
Uge 46: 14. november - 18. november 2022
Modul V: Afslutningsmodul med præsentation af HPU-projekter
Uge 5: 30. januar - 2. februar 2023
Program og sted for de enkelte moduler vil løbende blive offentliggjort.
Kontakt Jonas Møller på jm@ffd.dk for mere information!
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk