Indlæser
Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) 2023 - 2024
Dato og tid
Mandag d. 6. marts 2023 kl. 10:00 til fredag d. 2. februar 2024 kl. 10:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 5. januar 2023 kl. 23:55
Sted
Flere steder i landet,
Tjek link,
0000 Danmark
Flere steder i landet
Tjek link
0000 Danmark
Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) 2023 - 2024
HPU er et 1-årigt uddannelsesforløb for højskolelærere
OBS: Kurset er i gang, og tilmeldingen er lukket! Tilmelding til HPU 2024-25 åbner medio april.
Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke højskolelæreren på tre niveauer:
- Som underviser og kostskolelærer
- Som deltager og medansvarlig i skolens udvikling
- Som repræsentant og eksponent for skoleformen
HPU er højskolernes pendant til gymnasiernes pædagogikum og sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af. HPU giver mulighed for at skabe et personligt netværk blandt højskolelærere og give udviklingsværktøjer, som kan have betydning både for højskolelæreres personlige karriereforløb og skoleformens sammenhængskraft.
Læs mere og hør højskolelærere fortælle om deres HPU-oplevelse her: https://ffd.dk/hoejskolepaedagogik/hpu
Indhold
Kurset er bygget op af en række ugemoduler, der vil kombinere både teoretiske og praktiske elementer. Oplæggene på modulerne vil blive holdt af udefrakommende fagfolk, højskolelærere og -forstandere samt af ansatte fra FFD. Foruden deltagelse i de fem moduler skal hver deltager lave et udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i egen hverdag og praksis, og reflektere dette i forhold til indholdet på HPU'en. Udviklingsprojektet skal udarbejdes i samarbejde med egen skole og skal fremlægges, debatteres og evalueres på det afsluttende modul.
Hvem kan deltage?
HPU'en henvender sig først og fremmest til højskolelærere, men i et begrænset omfang også til forstandere og andet pædagogisk personale i højskolen, der måtte have lyst til udvide deres forståelse af højskolens pædagogik, historie, tradition.
For at fuldføre HPU fordres deltagelse i mindst 90% af undervisningen samt gennemførsel og godkendelse af udviklingsprojektet.
HPU er tænkt som efteruddannelsesforløb og ikke et kursus for nye højskolelærere. Det anbefales derfor, at man har minimum to års ansættelse bag sig, så man har en praksiserfaring at sætte i spil, men det er ikke et krav for deltagelse.
Pris
Undervisningsafgiften der betales ved tilmelding til kurset dækker undervisningen.
Dertil kommer kost og logi på de fem moduler, der alle er organiseret som internatkurser og afholdes på forskellige højskoler. Den samlede udgift til kost og logi for kursets 5 uger er ca. 25.000 kr.
Der sendes ved udgangen af 2023 opkrævning på udgifter til kost og logi for alle moduler.
Den enkelte skole kan på baggrund af lærerens deltagelse søge om vikardækning svarende til 24 dage (ca. 1000 kr. pr. dag - 2015-niveau).
Kvalifikationstillæg
Lærere på ny løn, der har gennemført Højskolepædagogisk Uddannelse og modtaget kursusbevis, tildeles et varigt kvalifikationstillæg.
HPU 2023 - 2024
Kursusugerne for HPU 2023-2024 er følgende:
Modul I - Hvad er en højskole?
Uge 10: 6. marts - 10. marts 2023
Modul II: Højskolens pædagogik og dannelse
Uge 19: 8. maj - 12. maj 2023
Modul III: Højskolelærerens faglighed og undervisning
Uge 36: 4. september - 8. september 2023
Modul IV: Højskolen i verden
Uge 46: 13. november - 17. november 2023
Modul V: Afslutningsmodul med præsentation af HPU-projekter
Uge 5: 29. januar - 2. februar 2024
Program og sted for de enkelte moduler vil løbende blive offentliggjort.
Kontakt Jonas Møller på jm@ffd.dk for mere information!
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk