Indlæser
Medlemsmøde
Dato og tid
Torsdag d. 16. marts 2023 kl. 15:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 5. marts 2023 kl. 09:00
Sted
Roskilde Festival Højskole,
Havsteensvej 9,
4000 Roskilde
Roskilde Festival Højskole
Havsteensvej 9
4000 Roskilde
Medlemsmøde
Arrangementsbeskrivelse
For første gang afholdes medlemsmødet fælles med mødet for lærere og forstandere og du inviteres til at deltage i den fælles middag fra kl. 19-20.30
Du skal være personligt medlem af FFD for kun at deltage i medlemsmødet.
Er du tilmeldt forstandermødet eller lærerkonferencen, er du automatisk også tilmeldt medlemsmødet.
Det er gratis at deltage i medlemsmødet.
Fra kl. 15.15 Mulighed for rundvisning på Roskilde Festival Højskole
Fra kl. 15.30 Kaffe
Medlemsmøde
16.00-18.30
Kl. 16.00 Velkomst v/ Lisbeth Trinskjær
Kl. 16.15: Folkehøjskolernes opgave mellem det universelle og det aktuelle i det eleverne og samfundet kommer med.
To forskere deler hvert deres perspektiv, så vi sammen kan identificere dilemmaer & muligheder:
· Den universelle opgave v/ Leo Komischke-Konnerup, Uddannelsesdirektør, Karisefonden
· Den aktuelle opgave v/ Jonas Lieberkind, Lektor & ungdomsforsker, Aarhus Universitet
Herefter drøftelse faciliteret af Claus Staal & Jonas Møller, som har til formål at lægge grundlaget for et arbejde med skoleformens ambition og pejlemærker for foreningens pædagogiske, politiske og strategiske arbejde.
Kl. 18.00: Folkehøjskolernes effekt, et offensivt politisk narrativ?
Den politiske efterspørgsel på dokumentation og effekt er stor, i både Sverige & Norge har Staten taget initiativ til kortlægning. Skal vi selv definere hvad vi vil måle, og dermed selv styre narrativet?
v/ Lisbeth Trinskjær.
Bestyrelsen fremsætter et konkret forslag om træk på reserven, som er fremsendt til alle medlemmer. Forslaget er også indsat her nedenfor.
19.00-20.30 Evt. deltagelse i fælles middag
Indstilling til godkendelse på medlemsmøde i FFD, torsdag d. 16/3 kl. 16-18.30 2023
Forslag om bevilling fra FFD’ s reserve på op til 1 mio. kr. til beredskab & elevrekruttering
I både Norge og Sverige har myndighederne igangsat kortlægninger fra højskolernes kvalitet og effekt på samfundet. Også i Danmark er den politiske efterspørgsel på dokumentation af effekt stor, og vi kan som skoleform blive udfordret af pludseligt opståede politiske ”synsninger” og hypoteser som ikke altid kan modsvares alene med praksiserfaring og værdier. FFD’ s bestyrelse ønsker at fastholde den fortælling om højskoles værdi som er skoleformens egen. På egne præmisser og med egne begreber. Samtidigt ønsker vi at styrke vores argumentation med valide data, indhentet på succeskriterier defineret af skoleformen selv.
Derfor foreslår FFDs Bestyrelse, at medlemsmødet bevilger op til 1 mio kroner fra Reserven til at styrke skoleformens datagrundlag ved bl.a. at indhente samfundsøkonomisk livsvejsanalyse-data på skoleformens elever, samt dokumenteret viden om Højskolernes lokale samfundsøkonomiske effekter. Indsatsen vil kunne styrke videns-fundament under skoleformens elev-rekruttering samt styrke beredskabet i den politiske interessevaretagelse. Data vil deles i skoleformen i de fora hvor det kan berige arbejdet, og formidling af data ind i skoleformen selv, vil være en vigtig del af indsatsen, ligesom indsatsen vil inkludere forsøg med at omsætte den nye viden til at styrke og diversificere skoleformens elev-rekruttering.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk
Kontaktinformation til arrangør
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk