Hop til hovedindholdet

Folkehøjskolernes Forening i DK logo

Kursus i Psykisk førstehjælp


Dato og tid

Mandag d. 19. februar 2024 kl. 10:00 til tirsdag d. 20. februar 2024 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 4. februar 2024 kl. 09:00

Sted

Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø Idrætshøjskolen Bosei
Evensølundvej 5
4720 Præstø

Kursus i Psykisk førstehjælp


På kurset får du viden om psykiske sygdomme og kriser, og du får kompetencer til at kunne handle, hvis du møder en elev, der viser tegn på psykisk mis

Hvad er Psykisk Førstehjælp til unge:

Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. Særligt angst, depression, misbrugsproblemer og skizofreni er blandt de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Også på højskolerne mærker vi, at flere og flere af vores elever har psykiske udfordringer som fx ovennævnte.

Men hvad stiller man op, når en elev er psykotisk og hører stemmer? Eller når Jonas får et angstanfald under en morgensamling. Eller når man får at vide, at Anna sidder på værelset og har skåret sig i armen? Eller når Ida fortæller, at hun har selvmordstanker?

Målet med kurset i Psykisk Førstehjælp til unge er at klæde dig på til at kunne handle og hjælpe elever, der har det psykisk svært. Målet er også at bidrage til aftabuisering af psykiske sygdomme, så mennesker med psykiske problemer bliver hjulpet tidligere og mødt med større forståelse.

På kurset får du viden om psykiske sygdomme og kriser, og du får kompetencer til at kunne handle, hvis du møder en elev, der viser tegn på psykisk mistrivsel. Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi, men til gengæld lærer du at kunne genkende de symptomer, der knytter sig til de forskellige psykiske sygdomme og kriser. Og du lærer, hvordan du kan yde støtte og guide en elev, så han eller hun kan opsøge en passende form for behandling eller anden hjælp.

Kursusbeskrivelse:                  

Psykisk Førstehjælpskurset er det 6. i rækken, og består af et 12 (13) timers træningsprogram, som afvikles over 2 dage. På første kursusdag udleveres en manual, som udgør grundlaget for undervisningen.

Der underviser i flg. overordnede temaer:

  • Psykiske sygdomme: Depression, angst, psykoser, misbrug
  • Kriser: Selvmordstanker og selvmordsadfærd, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, reaktioner ved traumer, aggressiv adfærd

Efter kurset får du et elektronisk certifikat i Psykisk Førstehjælp fra Psykiatrifonden, hvis du har deltaget i samtlige timer.
Bemærk: der er kun 20 pladser til kurset. 

Hele kurset har et omfang på 14 timer. 

Program

 

Mandag den 19. feb:

 

Kl. 09.30 – 10.15: Ankomst, morgenbrød og kaffe

Kl. 10.15 – 12.15:

·         Velkommen

·         Psykiske sygdomme: Baggrund og viden

·         Psykisk Førstehjælp: Hvorfor og hvordan

Kl. 12.15 – 13.00: Frokost

Kl. 13.00 – 17.30:

·         Depression: Symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte

·         Handleplan depression (KLIPS/Psykisk Førstehjælp)

·         Kriseførstehjælp: Selvmordstanker og selvmordsadfærd

·         Kriseførstehjælp: Selvskadende adfærd

·         Angstsygdomme: Symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte

Kl. 17.30 – 19.00: Aftensmad og Pause

Kl. 19.00 – 21.00: Aftenkaffe og debat om mistrivsel blandt unge, herunder beredskabsplaner

 

tirsdag den 20. feb:

 

Kl. 08.00 – 9.00: Morgenmad

Kl. 09.00 – 12.00:

·         Handleplan angst

·         Spiseforstyrrelser

·         Handleplan spiseforstyrrelser

Kl. 12.00 – 12.45: Frokost

Kl. 12.45 – 15.30:

·         Psykose (skizofreni og bipolar): Symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte.

·         Handleplan psykose

·         Kriseførstehjælp: Aggressiv adfærd

·         Misbrug: Symptomer, risikofaktorer, intervention og støtte.

·         Handleplan misbrug

·         Kriseførstehjælp: Svært påvirket tilstand og medicinsk nødstilfælde

·         Afrunding og tak for denne gang.

 

Der er løbende pauser gennem kurset

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Folkehøjskolernes Forening i DK
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk

Kontaktinformation til arrangør

Folkehøjskolernes Forening i DK
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk