
Indlæser
Mandag d. 24. marts 2025 kl. 10:00 til fredag d. 6. februar 2026 kl. 12:00
Torsdag d. 29. august 2024 kl. 11:00
Flere steder i landet,
Tjek link,
0000 Danmark
Flere steder i landet
Tjek link
0000 Danmark
OBS: Der er desværre ikke flere pladser tilbage på HPU 2025, heller ikke på ventelisten. Tilmelding til HPU 2026 åbner ultimo april 2025.
Optagelseskriterier for HPU 2025-2026
Grundet den stigende efterspørgsel til Højskolepædagogisk Uddannelse er det besluttet, at følgende kriterier gælder for tildeling af pladser til næste års kursus:
Kursusugerne for HPU 2025-2026
Modul I - Hvad er en højskole?
Uge 13: 24. marts - 28. marts 2025
Modul II: Højskolens pædagogik og dannelse
Uge 21: 19. maj - 23. maj 2025
Modul III: Højskolelærerens faglighed og undervisning
Uge 36: 1. september - 5. september 2025
Modul IV: Højskolen i verden
Uge 46: 10. november - 14. november 2025
Modul V: Afslutningsmodul med præsentation af HPU-projekter
Uge 6: 2. februar - 6. februar 2026
OBS: vær opmærksom på, at ikke alle moduler afholdes i samme uger som i 2024.
Program og sted for de enkelte moduler vil løbende blive offentliggjort.
Formål med HPU
Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke højskolelæreren på tre niveauer:
HPU er højskolernes pendant til gymnasiernes pædagogikum og sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af. HPU giver mulighed for at skabe et personligt netværk blandt højskolelærere og give udviklingsværktøjer, som kan have betydning både for højskolelæreres personlige karriereforløb og skoleformens sammenhængskraft.
Læs mere og hør højskolelærere fortælle om deres HPU-oplevelse her: https://ffd.dk/hoejskolepaedagogik/hpu
Indhold
Kurset er bygget op af en række ugemoduler, der vil kombinere både teoretiske og praktiske elementer. Oplæggene på modulerne vil blive holdt af udefrakommende fagfolk, højskolelærere og -forstandere samt af ansatte fra FFD. Foruden deltagelse i de fem moduler skal hver deltager lave et udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i egen hverdag og praksis, og reflektere dette i forhold til indholdet på HPU'en. Udviklingsprojektet skal udarbejdes i samarbejde med egen skole og skal fremlægges, debatteres og evalueres på det afsluttende modul.
HPU'en henvender sig først og fremmest til højskolelærere, men i et begrænset omfang også til forstandere og andet pædagogisk personale i højskolen, der måtte have lyst til udvide deres forståelse af højskolens pædagogik, historie, tradition.
For at fuldføre HPU fordres deltagelse i mindst 90% af undervisningen samt gennemførsel og godkendelse af udviklingsprojektet.
HPU er tænkt som efteruddannelsesforløb og ikke et kursus for nye højskolelærere. Det anbefales derfor, at man har minimum to års ansættelse bag sig, så man har en praksiserfaring at sætte i spil, men det er ikke et krav for deltagelse. Se tilmeldingskriterier ovenfor.
Undervisningsafgiften der betales ved tilmelding til kurset dækker undervisningen.
Dertil kommer kost og logi på de fem moduler, der alle er organiseret som internatkurser og afholdes på forskellige højskoler. Den samlede udgift til kost og logi for kursets 5 uger er 20-25.000 kr.
Der sendes ved udgangen af 2024 opkrævning på udgifter til kost og logi for alle moduler.
Den enkelte skole kan på baggrund af lærerens deltagelse søge om vikardækning svarende til 24 dage (ca. 1000 kr. pr. dag - 2015-niveau).
Lærere på ny løn, der har gennemført Højskolepædagogisk Uddannelse og modtaget kursusbevis, tildeles et varigt kvalifikationstillæg i henhold til ansættelsesgrad.
Kontakt Jonas Møller på jm@ffd.dk for mere information!
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk
Højskolerne
Tlf: +45 3336 4040
kontor@ffd.dk