Hop til hovedindholdet

Folkehøjskolernes Forening i DK logo

Musiklærernetværk


Dato og tid

Torsdag d. 1. marts 2018 kl. 09:00 til Fredag d. 2. marts 2018 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 26. februar 2018 kl. 09:00

Sted

Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, , 4560 Vig Den Rytmiske Højskole
Jyderupvej 18,
4560 Vig

Musiklærernetværk


Arrangementsbeskrivelse

Musiklærernetværk for højskolelærere.
Netværket HØJ-MUS-NET er et dynamisk netværk for musiklærere, der professionelt beskæftiger sig med at undervise i musik på Højskolen. Netværket vil være platform for at skabe relationer igennem erfaringsopsamling og vidensdeling inden for de mange forskellige hverdagspraksisser. 
Musikundervisningen udfoldes i dag i en bred vifte af teori og praksis i forhold til elevniveau, faciliteter, prioriteringer og profil. Det åbner for en mangfoldighed af debatemner og retninger, som vi sætter rammerne for ved netværksmødet.
Deltagelse i netværket vil generere et fagligt udbytte og være kompetenceudviklende igennem såvel eksterne præsentationer som gensidig erfarings -og vidensdeling. Netværksmødets form vil være aktiv og involverende. Vi skal lytte, problematisere og diskutere i to intense dage på Den Rytmiske Højskole til HØJ-MUS-NETmøde, der i god og afslappet stemning vil blive faciliteret af Stig Kaufmanas. Tøv ikke med at melde dig til dette unikke tilbud af faglig sparring og udvikling i et fælles netværk, som du kan være med til at sætte dit helt eget præg på.

Program: Hent program

Torsdag 1. marts
10.00 Ankomst. Kaffe og brød
10.20 Velkomst v. Stig Kaufmanas, Den Rytmiske Højskole
10.30 Elektronisk musik og Laptopmusikeren - en udfordring for højskolerne ? ved Ingeborg Okkels, Lydværk. 
Der er efterhånden få børn og unge, som spiller et instrument i Danmark. Men den elektroniske musiks ‘instrument’, computeren/iPad’en/mobiltelefonen er lige ved hånden og oplagt at gå til, hvis man vil lave musik. Er det en udfordring for musikskolernes og instrumentalmusikkens fremtid i Danmark? Eller er ‘musikcomputeren’ blot ét nyt instrument blandt mange musikinstrumenter?
12.30 Frokost
13.00 Rundvisning på skolen
13.30 Musikcencur i en digital musikkultur ved Steen Kaargaard Nielsen, lektor, ph.d. ved Aarhus Universitet.
Ordet 'musikcensur' er måske først og fremmest noget, vi forbinder med politiske og religiøse diktaturstater langt borte eller noget, vi tænker hører fortiden til. Men faktisk lever musikcensur i dag i bedste velgående. Foredraget fokuserer på forskellige former for musikcensur tæt på os selv, med særlig vægtning af den amerikanske pladeindustris selvcensur og dens grænseoverskridende konsekvenser.
15.00 Workshops - Emner fra musiklærerens egen praksis.
18.00 Netværksmiddag
19.30 Kopenhagen Laptop Orchestra. Workshop og koncert. 
KLO er det elektroakustiske svar på et “rigtigt” orkester - med specialfremstillede controllere, synthesizere, effekter og trommemaskiner. Raffineret styret gennem et netværk af computere, som letter interaktionen mellem musikerne, giver Andreas Wetterberg, Rasmus Kjærbo, Tobias Lukassen og Lasse Munk deres bud på hvordan elektronisk musik kan lyde - og spilles live.
22.00 Ost & rødvin.

Fredag 2. Marts
08.30 Morgenmad. Værelserne forlades.
09.00 Morgensamling
09.30 Den danske folkemusikscene i dag. ved Jonathan Fjord Bredholt, musiker og formand i Aarhus Folk Festival. 
Der sker i disse år mange spændende tiltag på den danske folkemusikscene. Men hvad er folkemusik i dag? Og hvorfor er den relevant for dagens unge mennesker? Foredraget belyser hvad der rører sig af tendenser lige nu, og fortæller om de initiativer der bliver taget for at få folkemusikscenen til at blomstre.
11.00 Den danske Folkemusik og uddannelsen, ved Kristine Heebøll, leder af folkemusiklinien ved Syddansk Musikkonservatorium (SDMK).
Kristine Heebøll vil fortælle historien om folkemusikuddannelsen ‘Folkemusiker’, den eneste af sin art, og det folkemusikmiljø som uddannelsen er nært knyttet til. Hvad ligger der i begrebet Folkemusik udover at det er en musikgenre? Hvordan arbejdes der med forpligtelsen til at forny musikken.
12.30 Frokost
13.00 Fælles opsamling
14.00 Afrejse

Kurset har et omfang på 12 timer og udløser vikartilskud. 

Ved spørgsmål vedrørende kurset kontakt Stig Kaufmanas, sk@drh.dk, øvrige spørgsmål kan rettes til Jakob Hvenegaard, jha@ffd.dk 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformationer til arrangør

FFD og Stig Kaufmanas
Tlf: +45 3336 4266
sk@drh.dk

Kontaktinformationer til arrangør

FFD og Stig Kaufmanas
Tlf: +45 3336 4266
sk@drh.dk