
Indlæser
Torsdag d. 26. marts 2020 kl. 09:00 til 15:30
Søndag d. 8. marts 2020 kl. 12:00
Vejle Idrætshøjskole,
Ørnebjergvej 28,
7100 Vejle
Vejle Idrætshøjskole
Ørnebjergvej 28
7100 Vejle
Tema: En presset ungdom?
Mistrivsel blandt unge. Præstationskultur. Ensomhed. Stress og forventningspres. Perfektion. Uoverskuelige valg. Bekymringer om fremtiden.
De beskrivelser, der i løbet af de seneste par år har knyttet sig til unge og deres trivsel, vidner om, at der er noget på færde – nogle forandringer, der ikke ligefrem går i en ønsket retning. Flere og flere undersøgelser, indsatser og ungefortællinger peger på, at et stigende antal unge oplever mistrivsel af forskellig karakter, og det er særligt den psykiske mistrivsel, der er fremtrædende.
Unges trivsel er i fokus fra flere forskellige vinkler, både politisk i uddannelsessystemet, men også i høj grad hos de unge selv. I vejledningen møder man unge, der ikke føler, at de slår til. Unge, der vakler, men alligevel lige formår at stå på benene. Spørgsmålet er, hvordan man i en vejledningssammenhæng kan forstå de unges situation og ikke mindst: Hvordan kan vi hjælpe dem med at finde veje i en hverdag, der opleves som presset og uoverskuelig?
Program og indhold
På dette års dialogmøde vil vi stille skarpt på, hvad der er på spil for unge i dag og se nærmere på nogle nye undersøgelser om unges trivsel. Vi skal også have perspektiver fra de unge selv, og se nærmere på hvordan man i vejledningssammenhæng kan imødekomme og arbejde med unge, der oplever mistrivsel og pres. Foruden debat og erfaringsudveklsing, vil der også være indspark fra Center for Ungdomsforskning og en række eksperter.
Se det foreløbige program her
Pris
Dialogmødet er gratis for ansatte på højskoler, da arrangementet er støttet af foreningens midler. For øvrige deltagere dækker prisen lokaler og forplejning.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >