Indlæser
Online-møde: Introduktion til Højskolestipendiet + Mangfoldighedspuljen
Dato og tid
Torsdag d. 13. april 2023 kl. 13:00 til 14:15
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 13. april 2023 kl. 12:00
Sted
zoomlink udsendes på dagen zoomlink udsendes på dagen
Online-møde: Introduktion til Højskolestipendiet + Mangfoldighedspuljen
På mødet kan du få information og vejledning forud for ansøgningsfristen.
D. 15. maj er der ansøgningsfrist på Højskolestipendiet og ekstrauddelingen af midler fra Mangfoldighedspuljen. På dette møde kan du blive introduceret til begge – og høre mere om ansøgningsproces mv.
Mødet er to-delt. Du kan deltage i begge eller blot den del, du er interesseret i.
Kl. 13.00-13.45 Højskolestipendiet
- Introduktion til Højskolestipendiet - hvad kan søges og hvordan?
- How-to guide igennem ansøgningsprocessen - sådan hjælper du en elev med at søge stipendiet
- Spørgsmål og svar
Kl. 13.45-14.15 Mangfoldighedspuljen– uddeling af restmidler for 2023
- Introduktion til Mangfoldighedspuljen – hvad kan søges og hvordan?
- Vejledning til ansøgningsprocessen.
- Spørgsmål og svar
Hvad er Højskolestipendiet?
Højskolestipendiet er et stipendie som potentielle elever kan ansøge for at modtage økonomisk tilskud til at nedsætte egenbetalingen for et højskoleophold af mindst 12 ugers varighed på en dansk folkehøjskole.
Der kan ydes støtte til nedsættelse af den enkelte elevs egenbetaling på op til den på finansloven fastsatte mindste egenbetaling. For 2023 er dette 1071 kr.pr. uge pr. elev for kostelever, og 861 kr. pr. uge pr. elev for dagelever.
Derudover kan der ansøges max. 10.000 kr. i alt pr elev til tilskud til materialer og studietur. Der kan desuden ansøges op til 50.000 kr. til hjælp til transportudgifter for grønlandske og færøske elever
Der er frist for at ansøge højskolestipendiet to gange årligt: 15. november og 15. maj. Hver højskole kan maksimalt ansøge stipendiet til 5 elever pr. finansår.
15. maj kan der kun søges til ophold i sidste halvdel af kalenderåret, efterårssemestret. Ansøgning foregår digitalt, og link til det digitale ansøgningsskema findes på ffd.dk.
Mere information samt ansøgningsskema kan ses her: https://ffd.dk/elevstoette/stipendier/hoejskolestipendiet
Hvad er Mangfoldighedspuljen?
Alle højskoler kan ansøge om midler til projekter, der har til formål at mangfoldiggøre elevsammensætningen på højskolen.
Læs mere om puljen, find viden om højskolerne og mangfoldighed og se ansøgningsskema mv. her:https://ffd.dk/indsatsomraader/hoejskole-for-flere/mangfoldighed-og-nye-maalgrupper/mangfoldighedspuljen
Der er til denne ansøgningsrunde ca. 2,8 mio. kr. til uddeling, som tilstræbes fordelt ligeligt mellem stipendier og mangfoldighedsprojekter.
Kontaktinformation til arrangør
Mie Tast
Tlf: +45 25256444
mta@ffd.dk
Kontaktinformation til arrangør
Mie Tast
Tlf: +45 25256444
mta@ffd.dk