
Indlæser
Tirsdag d. 30. september 2025 kl. 10:00 til onsdag d. 1. oktober 2025 kl. 16:00
Torsdag d. 18. september 2025 kl. 17:00
Nordfyns Højskole,
Fælledvej 11,
5400 Bogense
Nordfyns Højskole
Fælledvej 11
5400 Bogense
9:00 - 10:00: Ankomst
10:00 - 12:00: Velkomst, fortælling om Nordfyns Højskole efterfulgt af rundvisning. v. Babak Kornerup, forstander Nordfyns Højskole og Jakob Hvenegaard, FFD
12:00 - 13:00: Frokost
13:00 - 15:00: Fremtidssikring i forhold til vand. v. Martin Hedevang Andersen, landskabsarkitekt og forperson for danske landskabsarkitekter.
Oplæg og drøftelser omhandlende klimatilpasning i uderum, ikke mindst set i lyset af nuværende klimaforandringer, hvor det er essentielt at integrere bæredygtige løsninger i vores miljø. Der dykkes ned i en række konkrete metoder og løsninger, som har direkte indflydelse på, hvordan vi kan tilpasse vores udendørs områder til de skiftende klimatiske forhold. Dette inkluderer implementeringen af faskiner, anlæggelse af regnvandsbede og nøje overvejelser omkring terrænmodificeringer. Disse tiltag er kritiske, når vi taler om valg af belægninger, hældninger på terrænet, og ikke mindst, valget af vegetation, der kan trives under de givne forhold.
15:00 - 17:00: Workshops
A/ BR18 i praksis, v. Brian Mailund, leder Brandteknisk Driftsrådgivning, Dansk Brand og sikringsteknisk institut
BR18 cirkulæret blev gennemgået på tidligere PRO kursus. Der er kommet relevante ændringer i BR18 i hhv januar og juli 2025. Der følges desuden op på de generelle regler i BR18 med konkrete nedslag i praksis. Der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål fra egen praksis. .
B/ Indeplanter med forskellige funktioner, v. Dorthe Vembye, faglærer og blomsterdekoratør.
Dorthe Vembye har arbejde i blomsterbranchen hele sit liv og har stort kendskab til plantedesign og brugen af planter både i forhold til klima samt som udsmyknings genstande.
Højskolerne har flere rum med forskellige funktioner, hvor der kan tænkes grønne løsninger. På workshoppen stiller vi skarpt på, hvordan indeplanter kan udgøre forskellige funktioner, som eksempelvis luftrensende eller pyntende elementer, rumdelere eller som en læring til at passe noget levende på eksempelvis værelser og gange samt i undervisningslokaler, på fællesområder eller i spisesalen. Vi skal også tale om hvilke planter der er egnede, samt hvad det kræver i praksis at omgive sig med levede planter.
18:00: Middag
19.30 - 20.30: Smageaften v. Gamborg Bryghus
20:30 - Socialt samvær og natmad
Onsdag den 1. oktober
7:00 - 7:30: Morgengåtur, frivilligt
7:30: Morgenmad
8:00 - 10:00: Workshops
A/ Inddragelse af elever i rengøringen. v. Gitte Raahauge, konceptansvarlig, Abena
Abena har udviklet en del materialer og metodekort omkring rengøring værelser, badeværelser, fællesrum mm. Materialene har blandt andet været testet på efterskoler. I workshoppen præsenteres og drøftes metode og materialer.
B/ Lagring af strøm på batterier, v. Thomas Juul Jørgensen, Nordjysk Energirådgivning
Fokus på batterier og hvordan de kan bruges eksempelvis sammen med solceller og hvordan man dels kan lagre billig strøm og dels have strøm i forbindelse med at elnettet har lav eller ingen produktion. Dette giver øget selvforsyning, reduceret afhængighed af elnettet og en mere stabil energiforsyning.
10:00 - 12:00
Klar til krisen? Hvordan klæder vi os bedst på til at håndtere hverdagen, når det uventede sker v. Jan Hoffmann, Folk & Sikkerhed
På to timer bliver I klædt på til at tænke kriseforberedelse ind i hverdagen. Ud fra et kort oplæg, bliver I kørt gennem en række øvelser, hvor vi sammen finder løsninger til, hvordan vi kan arbejde med kriseberedskab i praksis og have det som en naturlig del af hverdagen.
For hvad sker der, når strømmen går i tre dage? Hvad skal vi forholde os til?
Der er mange ting, som I allerede kan gøre noget håndgribeligt ved nu. I løbet af workshoppens to timer, ser vi på praktiske løsninger for mad, vand, varme, affald og kommunikation – og på, hvordan pedeller, oldfruer og rengøringspersonale kan spille en nøglerolle i beredskabet.
12:00 - 13:00: Frokost
13:00 - 15:00: På æggeskaller med sikkerhedssko, v. Mie Tast, FFD
På højskolerne bor eleverne på det praktiske personales arbejdsplads. Hvad stiller det af særlige krav, når man som faggruppe ikke er dem, der har den tætteste kontakt til eleverne, men er dem, der skal løse opgaver inde på deres værelse?
Der er inden for de seneste år sket en stor udvikling i, hvad generationen af unge opfatter som en passende omgangstone, så hvordan indgår man i en uformel samtale, men undgår at jokke i spinaten?
Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer omkring med oplæg og gruppearbejde.
15:00 - 15:30: Nyt fra FFD.
15:30 - 16:00: Afrunding og evaluering
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Jakob Hvenegaard, FFD
Tlf: +45 4022 8725
jha@ffd.dk
Jakob Hvenegaard, FFD
Tlf: +45 4022 8725
jha@ffd.dk