Indlæser
International dag 2018
Dato og tid
Onsdag d. 31. januar 2018 kl. 10:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 17. januar 2018 kl. 13:00
Sted
Brandbjerg Højskole,
Brandbjergvej 12,
7300 Jelling
Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
International dag 2018
Arrangementsbeskrivelse
Traditionen tro afholder FFD og Højskolernes Internationale Udvalg International Dag for højskolepersonale, der beskæftiger sig med det internationale på højskolerne. I 2018 bliver det onsdag den 31. januar på Brandbjerg Højskole kl. 10.00-16.00. Det er gratis at deltage.
I år vil fokus bl.a. være blandede elevgrupper på højskolen, og hvordan vi som højskole kan skabe de bedste forudsætninger for, at alle elever får et udbytterigt højskoleophold. Vi arbejder på et spændende program, der byder på oplæg fra en forsker, deling af praksiserfaringer samt information om lovgivning og nye regler.
Dermed håber vi på, at dagen både vil bidrage til refleksion og nye idéer samt konkret viden, som I kan bruge i hverdagen, når I arbejdet med det internationale på højskolen.
Vi starter dagen sammen med input fra Højskolernes Internationale Udvalg samt et oplæg fra forsker Iben Jensen. Efter frokost deler vi os op og arbejder i to specifikke workshops:
1) Det administrative omkring internationale elever
2) Den pædagogiske praksis på en højskole med en mangfoldig elevgruppe
De to workshops er målrettet forskellige medarbejdere for at give input til netop det arbejde, I sidder med hver især. International Dag vil således være relevant for forskellige medarbejdere på højskolen. Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld jer allerede nu.
Program onsdag d. 31. januar 2018:
9.30 | Ankomst og kaffe |
10.00 | Morgensamling: Velkomst, sang, vignet og orientering fra Højskolernes Internationale Udvalg. |
10.30 | ”At arbejde med en mangfoldig elevgruppe og Højskolens potentiale for at skabe interkulturelle kompetencer” v/ Iben Jensen, professor ved Aalborg Universitet |
Oplæg og diskussion v/ forsker og professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, Iben Jensen, der i øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt om efterskolernes potentiale for at skabe interkulturelle kompetencer. Hun vil fortælle om, hvordan man kan arbejde med en mangfoldig elevgruppe med forskellige kulturelle baggrunde og om højskolens potentiale for at skabe interkulturelle kompetencer til gavn for elevernes læring. Kort opsummeret handler interkulturelle kompetencer, ifølge Iben Jensen, både om at kunne begå sig respektfuldt i det flerkulturelle samfund og om at være bevidst om sit eget kulturelle udgangspunkt, når man rejser ud på studieture, laver frivilligt arbejde, eller indgår i et internationalt samarbejde. Det handler bl.a. om at lære, hvordan man i mødet med ’det anderledes’ er opmærksom på normer og værdier fra ens egen kultur som målestok for at bedømme og forstå andre kulturer eller samfund. |
|
12.00 |
Frokost |
13.00 | Workshops i to spor (vælg én ved tilmelding): |
1) Regler, procedurer og god praksis vedr. optag af internationale elever Derefter vil der være tid til at udveksle erfaringer og dilemmaer med henblik på at forbedre jeres praksis.
|
|
15.30 |
Fælles afrunding |
16.00 |
Slut |
Ved tilmelding accepterer man, at man kommer til at figurere på kursets deltagerliste.
Ønsker man ikke at figurere på kursets deltagerliste, kan dette meddeles kursusledelsen.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >